onsdag den 24. april 2013

Loppefund

Iiih altså nu har jeg igen været i genbrugsbutik og fundet sådan nogle lækre sager.
Jeg æææælsker simpelthen, at gå rundt og se om man kan finde noget absolut helt specielt man bare må eje og så til næsten ingen penge:-)

Jeg fandt disse flotte grønne lysestager til en sum af 30 kr. De er absolut fantastiske og matcher så fint til den lækre kande, som jeg har fået af min svigermor.

 
Derudover fik jeg en lille, blå fjeldræv rygsæk til Magnus til den KUN 20 kr. Det må vist siges, at være det bedste køb!
 
Elsker I ikke også bare genbrug!
 
 

søndag den 21. april 2013

Så blev vesten færdig.....

Så fik jeg knappen syet på og Amalie fik straks vesten på derefter..... så skulle der tages billeder til bloggen....ikke helt så let, at få en 1 årig lille krudtugle til at stå/sidde stille. :-)


Der har ikke været megen tid til at være kreativ i weekenden. René har løbet Marathon i Hamburg til en super tid (trods minimum træning) og Magnus, Amalie og jeg har været i Legoland og til Øko dag (Køernes forårsfest).
Dejligt at jeg begge dage havde nogle skønne hjælpere med.


søndag den 7. april 2013

Fødselsdag og DIY

Så kom jeg i en alder af 28 :-) Ja faktisk kunne jeg ikke helt huske,
hvor gammel jeg blev.... så jeg måtte til at regne.

Jeg fik nogle skønne, skønne gaver!
Jeg var blandt andet i decorate shop på selve dagen for at købe ind. Jeg havde fået et gavekort dertil og ovenikøbet var der 20 % på MIN fødselsdag - Så skulle der shoppes.
Købte dette lækre nips! (lysestager og vase fra Kähler, plade fra HAY)



Ligeledes er jeg blevet færdig(...næsten færdig) med mit lille hækleprojekt til Amalie - En lille vest, hvor jeg har lavet opskriften om. Vesten er oprindelig fra DROPS, men der var det en str. 3-4 år. ALT for stor - så jeg ændrede lidt(...en del) i mønsteret og resultatet blev således!
Jeg regner med, at mit næste projekt bliver at skrive opskriften ned... Mon jeg kan huske den??
 
Der skal dog lige en lille knap eller lign. sættes i, også skal den lige hæftes færdig. Nu når projektet er helt færdig kommer billedet....så har jeg lidt motivation til at færdiggøre projektet;-)